Festkjoler til unge

Hvorfor nu det? Kan de der unge ikke bare købe deres kjole det samme sted som de lidt ældre? Selvfølgelig ikke!

 

Heldigvis er der masser af steder, der specialiserer sig i at levere til aldersgruppen 13-19, disse herlige teenagere, med deres anderledes ønsker og holdninger, så uanset om man er til lyserød sylfide eller dyb, dyb sort goth, så er der billige kjoler online for alle.

 

Desværre er det ikke nødvendigvis sådan at dette brede udvalg lige er at finde i ens hjembys forretningssortiment. Er man bare lidt udenfor en større by, er det jo efterhånden sådan at der nærmest ikke en gang er en bager længere. Her er det at vores allesammens ven, Internettet, springer til. Med blot en computer og en bredbåndsforbindelse står hele verden åben, både den nære og den fjerne.

 

Den yngre målgruppe er først og fremmest meget mere eksperimenterende end den ældre, blandt andet med hensyn til stil. Om man viser lidt ben og ryg og mave gør for eksempel ikke så meget, ja, faktisk er det vel hos mange nærmest en forudsætning. Der kan jo hurtigt blive alt for meget stof i sådan en beklædningsgenstand. Fordelen ved letvægtsmodellen er selvfølgelig at man kan kaste sig ud i dansens lyksaligheder uden tanke på eventuelle hæmninger. Samtidig er sådan en kjole jo også en smal sag at pakke ned og tage med sig andre steder hen.

 

Man skal dog ikke helt afskrive den mere formelle aftenrobe, bare fordi der er tale om et yngre publikum. Denne mere formfuldendte og voksne kjole findes bestemt også i versioner til alle aldre, fra baby til bedste. Med andre ord, uanset alder er det bare med at få gang i søgningen, der skal nok dukke noget op, der kan passe.

 

Den yngre kunde er også på en helt anden måde åben over for ideen om online indkøb, end bare deres forældre er. Mange tilbringer jo nærmest halvdelen af deres vågne timer med at være online på den ene eller den anden måde, og en meget stor del, helt fra ganske ung alder, har deres egne betalingsmidler, således at de kan foretage bestillinger via hjemmesider.

 

For denne målgruppe gælder derfor i særdeleshed de sædvanlige løftede pegefingre (som de jo selvfølgelig er frygtelig trætte af): Undersøg sælgeren, inder afgives bestilling. Bestil aldrig fra en hjemmeside uden kontaktdetaljer. Læs altid sælgerens forretningsbetingelser. Sæt dig ind i, om leverandøren befinder sig uden for EU/EØS, da dette kan gøre varen meget dyrere, hvis den bliver fortoldet. Afsluttende, hvis i tvivl om noget som helst, så spørg en voksen, som kan gennemskue hele komplekset af eventualiteter. Det er med online køb som med alt andet, hellere gøre lidt benarbejde end sidde og ærgre sig over dårlige beslutninger.

 

Når det så er sagt, er der massevis af pålidelige, troværdige, ærlige og medgørlige online forretninger, så overholder man de nævnte råd, skulle alt gå glat.

Tags: , , ,

No comments yet.

Skriv et svar